Vores sommerferie i 2009 gik til Californien. Anne og Lars kom over sammen med Pernille og Andrea og så tog vi ellers afsted i to lejede biler. Ja, for vi havde ikke tænkt os at risikere vores egen bil på sådan en tur.
12. juni, 662mil (1060km): Cheyenne, WY
Dagen startede lidt senere end forventet, bilerne skulle hentes og pakkes, hunden skulle afleveres, men vi kom da afsted kl. 10. Turen gik ad Interstate 35 til Des Moines og derfra ad Interstate 80 mod vest. Egentlig var turen ret begivenhedsløs, vi holdt nogle pauser, spiste aftensmad i Lexington i Nebraska og kørte til Cheyenne i Wyoming, hvor vi overnattede på The Round Up Motel.
13. juni, 668mil (1075km): Elko, NV
Efter at Daniela og Lars havde købt ind fik vi morgenmad på værelset, og så afsted. Vi kørte igennem resten af Wyoming og ind i Utah, hvor vi spiste til aften i Salt Lake City. Efter aftensmaden fik vi købt ind igen til morgenmad og frokost de næste par dage. Fra Salt Lake City kørte vi forbi Salt Lake, og derfra til Elko Nevada, hvor vi overnattede på Motel 6.
14. juni, 507mil (815km): San Francisco, CA
Vi kørte fra Elko, gennem Nevada, til Californien. Op igennem Sierra Nevada var der nogle ret stejle bakker både op og ned. Den ene bil havde lidt problemer med dem, og skiftede hele tiden mellem højeste og laveste gear, så vi blev nødt til at køre ind og få noget benzin midt i det hele. De Californiske skattekroner var på hårdt arbejde, så der var vejarbejde en stor del af vejen gennem bjergene. (Man må håbe de bliver færdige inden Arnold løber tør for penge) Turen gik gennem Sacramento til San Francisco, hvor vi så Golden Gate i afstanden, men tog Bay Bridge over bugten. Vi brugte vores point til at få to værelser på Holiday Inn midt i byen...
15. juni: Stillehavet, Golden Gate
Nu var det vidst tid til at gå lidt i stedet for at køre... Vi brugte formiddagen på at gå lidt rundt i downtown San Francisco. Vi fik set sporvogne, trolleybusser, kabelvogne og meget mere. Vi besluttede, at det ikke var det værd at vente i timevis på at køre med kabelvognen, så vi gik lidt mere rundt og kiggede på byen inden vi gik tilbage for at lade ungerne sove til middag.
Efter middagsluren gik vi i bilerne og kørte rundt i San Francisco. Vi fik set baseballstadiet, Fisherman's Warf, og marinaen inden vi kørte mod vest for at komme til Stillehavet. Da vi parkerede ved stranden og lukkede dørene op, kunne vi allesammen mærke, at vi var kommet hjem. Vi har godt nok savnet den salte luft. De fleste fik dyppet fødderne og børnene fik også rullet sig i sandet. Da vi havde fået dem støvet af igen kørte vi over Golden Gate Bridge til Sausalito, hvor vi tog en masse billeder og spiste aftensmad, inden vi kørte tilbage mod hotellet. På vejen besluttede drengene (alle sammen), at vi liiiige skulle op over en mere af de stejle bakker i San Francisco. Det viste sig så at være "San Franciscos' Crookedest Street." Derefter kørte vi tilbage til hotellet for en stille aften.
16. juni, 242mil (390km): Alcatraz, Pier39, Lost Hills, CA
Vi kom ikke så tidligt i gang, som vi havde håbet, men vi fik da pakket det hele i bilerne, som vi så lod stå i hotellets garage. Turen ned til havnen foregik med sporvogn. Der er ikke så mange byen tilbage, der har sporvogne, så San Francisco har samlet så mange som muligt, og malet dem allesammen i forskellige farver for de byer, der engang havde sporvogne. Det var hyggeligt, og vi stod af foran den kaj, hvor båden til Alcatraz sejler fra. Vi havde lidt tid til overs, men ikke så meget, at vi kunne nå i akvariet, som vi havde håbet på, desværre. Nå vi fik tiden til at gå med at shoppe lidt rundt på Pier39, blandt andet fik vi en masse friske kirsebær, som vi spiste som en tidlig frokost. Turen til Alcatraz var spændende. Lars havde været der før, men det var nyt for alle de andre. Det var sjovt at se, hvor de endelig fik ram på Al Capone, og historien om øen som først militært fort, så militært fængsel, føderalt fængsel, indiansk oprørsbase, og endelig museum var også det hele værd.
Da vi kom tilbage til fastlandet spiste vi så en sen frokost på Pier39, inden vi tog sporvognen tilbage til hotellet for at hente bilerne. Vi tog I580 mod øst, hvor vi stoppede i Livermore for at handle ind. Sjovt nok havde Lars været i Livermore kun to måneder tidligere på arbejde, så han vidste præcis, hvor der var en forretning.
Resten af dagen gik med at køre mod syd ad I5, hvor vi fandt et hotel i Lost Hills, som alligevel var det sted, hvor vi skulle skifte retning.
17. juni, 459mil (739km): Hoover Dam, Las Vegas, Mesquite
I dag kørte vi så videre fra Lost Hills. Turen gik igennem en del af Californiens landbrugsområde, og vi stoppede da også lige der, hvor det endte, for at købe frisk frugt. Derefter gik det op i Mojave ørkenen, hvor vi så en hel masse ingenting. Da det gik hen imod frokost bad vi GPSen om at finde en park, så det gjorde den. Vi spiste frokost i Jasper Park i Barstow. Det gik sådan set fint, men undervejs kom vi i tanke om, at det måske ikke var det bedste sted at stoppe. Kvarteret så i hvert fald ret fattigt og barskt ud.
Nå, vi fik spist og kørte videre, nu ad I15... Først på eftermiddagen kørte vi ind i Nevada, som var fuld af... ingenting. Ud på eftermiddagen kom vi til forstæderne til Las Vegas, hvor vi kørte fra motorvejen for at køre mod Hoover dæmningen. Lars havde været der før, så han fik lidt af en overraskelse da han så, at de var ved at bygge en ny bro over kløften. Nå, men vi kom for sent til at komme ind på museet, og parkeringshuset var lukket, så vi kørte over dæmningen og parkerede på Arizona siden. Så brugte vi en times tid på at gå over dæmningen og se det hele.
Aftensmaden spiste vi i Boulder City. Egentlig ville vi have spist på Dairy Queen, men Anne opdagede, at de ikke rigtig havde noget til børn, og at McD på den anden side af vejen havde et legeområde, så vi gik derover. Det viste sig at være en god ide, for deres legeområde var ud over det sædvanlige, med computerspil, hvor man skal bevæge sig og alting. Nå, desserten klarede vi nu hos Dairy Queen alligevel...
Da vi kørte videre besluttede vi at vi skulle se "The Strip", også kaldet Las Vegas Boulevard, hvor alle de store kasinoer ligger. Det var en dårlig ide. Det skulle have taget omkring et kvarter, men på grund af trafikken tog det en time, men vi fik da set både Luxor, New York New York, Excalibur og de andre kasioer og deres lysshow. Vi kørte videre ad I15 og stoppede for natten lige før grænsen til Arizona i Mesquite.
18. juni, 417mil (671km): Fruita, CO
Torsdag var en kortere tur. Vi kørte videre ad I15 op til I70. Det passede med frokost tid, så vi stoppede lige i midten af Utah på noget, vi troede var en rasteplads... Det var det ikke! Det var et gammelt fort, der i dag bliver drevet som museeum/mission af Mormonerne. Nå, de havde i det mindste rene toiletter. Vi spiste vores medbragte frokost, og vi gik da også ind for at se fortet. Det var en interessant historie, og fortet var flot at se på, så vi udholdte misioneringen så længe vi kunne. Vi takkede pænt nej til Mormons Bog på dansk og skyndte os videre. Resten af Utah var fuld af ... ingenting. Vi krydsede ind i Colorado sent på eftermiddagen, og kørte til Fruita for at finde et motel. Det viste sig ikke at være så nemt endda, så vi endte med at måtte tage en suite. Hotellet havde også pool, så det opvejede det lidt. Efter en time i poolen fandt vi noget at spise, hvor vi helt sikkert fik restauratøren til at ønske, at han havde nået at lukke døren 5 minutter tidligere, men det var god mad, så vi var ligeglade.
19. juni, 451mil (726km): Goodland, KS
Vi stoppede tidligt i går, fordi vi gerne ville besøge en dinosaurusudgravning lige ved grænsen mellem Utah og Colorado, så der kørte vi hen lige efter morgenmaden på hotellet. Udgravningen var i gang med et hold turister fra museet i Fruita, så vi fik faktisk set at de var ved at frigøre en knogle. Ved siden af udgravningen var Rabbit Valley Trail Through Time, som er en sti igennem området, hvor de har fritlagt flere skeletter. Vi så også levende øgler eller firben.
Fra Rabbit Valley fulgte vi Colorado River op igennem Rocky Mountains. På det højeste punkt var vi lidt over 11000 fod over havets overflade, og på højde med de sidste rester af sne i bjergene. Det var en utroligt flot tur, og vi nød det rigtig meget.
Rocky Mountains gik direkte over i Denver, som vi kørte igennem og fandt et supermarked på den anden side for at proviantere og spise aftensmad. Resten af aftenen gik med at køre mod øst, hvor vi lige over grænsen ind i Kansas fandt et motel i Goodland.
20. juni, 635mil (1021km): Kansas City, MO; Ames
Den sidste dag! Vi kørte igennem Kansas, som er fuld af... ingenting. Men i det mindste er ingenting i Kansas grønt! Sidst på eftermiddagen ankom vi til Kansas City, hvor vi besøgt Darcy og Curt, som vi har lært at kende gennem Skype. Vi fik aftensmad og hyggede os, og senere dukkede fætter Anders, som vi ikke har set i 10 år, op. Anders bor også i Kansas City, så det var godt at se ham og lære Michelle at kende, og vi aftalte da også, at vi skal ses lidt mere.
Ved 10 tiden kørte vi videre mod Ames, hvor vi ankom lidt efter 1.
Revision: 1.0 Onsdag 13 januar 2010 - 07:33 Lars Althof