DanskKlokken slår, tiden går...
Monday 12 December 2011 - 17:39 RSS Link Lars Althof

Tiden går fantastisk stærkt her i Danmark, det er ikke til at følge med. I den forløbne tid har vi stort set ikke været hjemme, og når vi har, har vi haft gæster...

Vi fik fejret en dejlig Thanksgiving middag med familie og venner i November. En hyggelig dag med kalkun, sweet potatoes, pumpkin pie og alt det andet, som hører sig til. Det er rigtig nok ikke en dansk tradition, men vi syntes, vi manglede en god undskyldning for at spise sammen med alle dem, vi kan lide, og så giver det os mulighed for at vise, hvad vi har været udsat for i det fremmede.

Jeg har været på ledelseskursus og mødt en masse kolleger fra hele verden. Det var utroligt spændende og lærerigt at høre både på vores instruktør og på mine kollegers erfaringer fra andre lande. Selvom vi på overfladen tror vi kender hinandens kulturer, så er der ting begravet... og alligevel, så er vi allesammen mennesker, og det er de samme ting, vi bekymrer os om.

Nu er det ved at være jul, og jeg har ligget syg i to dage i stedet for at forberede den julefrokost, jeg skal holde på lørdag. Min skønne hustru har heldigvis ikke været syg og har brugt al sin energi på at hjælpe mig, så vi alligevel kan blive færdige.

I aften skal juletræet op. Drengen får lov til at pynte det i løbet af ugen, så må vi se, hvor mange af lysene, vi får opdateret til 230V i år.

0 comments Add comment
RSS Link RSS English
RSS Link RSS (All languages)