Xander

Den 30 December startede veerne kl. 1:30 om natten. Jeg vågnede ved at jeg havde en ve, kiggede på Lars, som stadig lå og læste, og fortalte ham at jeg troede at jeg havde veer..
Jeg gik på toilet og kunne mærke at jeg have nogle småveer derude, men ikke noget som den jeg havde haft lige forinden. Kl. 2:00 kom den næste kraftige ve, og vi blev enige om at se hvor lang tid der ville gå inden den næste kom. Så vi puttede os, slukkede lyset, og 5 min. efter kom den næste ve.. Lars prøvede på at få mig til at svare om det var det, men kunne bare høre at jeg trak vejret dybt, så han tændte lyset igen og jeg fik at vide at jeg skulle se at komme i tøjet.
Han ringede til H. som skulle komme over og passe drengene.
Vi gik nedenunder hvor Lars fik ringet til fødegangen så de vidste at vi var på vej. H kom idet jeg havde været på toilettet igen, og afsted det gik.
Det var meget koldt ude i bilen, og det var nærmest som om veerne gik i sig selv igen af det. Dog kom der en god en lige inden vi kom til sygehuset (15. min. Kørsel)
Lars spurgte om han skulle sætte mig af og parkere eller om jeg kunne gå fra parkeringskælderen. Jeg mente godt at jeg kunne gå den korte tur. To veer mere havde jeg ude i den kolde kolde natteluft og vi kom ind i Emergency Room, hvor vi straks fik vist hvad vej vi skulle gå. Den kære ansatte som skulle åbne døren for os kom også næsten til at gå fra os fordi jeg jo fik en ve,hvilket hun ikke havde lagt mærke til. Jeg fik også tilbud om en kørestol, men jeg går altså selv op til fødegangen.
På vej op til fødegangen fik jeg en ve mere. Da vi kom derop så jeg straks så jeg også et kendt ansigt fra sidst: En rigtig flink oversygeplejerske.
Den sygeplejerske der skulle tage sig af mig spurgte hvor lang tid der var imellem veerne, hvilket vi ikke rigtig kunne svare på, men da hun fik at vide at det var tredje gang fik vi straks en stue. Den samme stue som Ruben er født på.
Jeg kom i stuen og fik skiftet til lækkert hospitalstøj..
Da det var overstået kom jeg i sengen for at få sat vemåler og hjertemåler på. Og så fik vi ellers svaret på en masse spørgsmål mens vi lå der. Og ellers fik de også at vide at jeg altså ville nå at få en epiduralblokade denne gang!
Kort tid efter var der vagtskifte, den nye sygeplejerske fik fortsat noget af papirarbejdet, og efter noget tid endelig tjekket hvor meget jeg efterhånden var udvidet. 5 cm. lød det på. Hun fik ringet efter lægen som sagde ok for epien, og derefter narkoselægen, dog skulle jeg lige have lagt saltvandsdrop da kroppen skal have en bestemt mængde af det inden. Hun prøver at lægge drop første gang, hvor et eller andet går galt (Nok det at hun prøvede midt under en ve). Av siger jeg bare, der kom en stor bule på hånden. Hun sagde så at hun normalt altdid rammer i første hug, hvilket jeg kunne snerre af, for hun var den første det ikke lykkedes for i første hug for mig.
Hun prøver igen i den anden hånd hvilket bare svider og gør ondt.. Hun lader det sidde mens hun henter oversygeplejersken. Hun kommer ret hurtigt, ser på det, hiver det ud igen, og sætter så et drop, der sidder helt rigtigt, så jeg endelig kan komme i gang med at optage saltvandt.
Det går ret hurtigt og narkoselægen kommer så. Jeg kommer op at sidde og hun får efter noget tid lagt bedøvelsen. Og nøj, sikke en skøn fornemmelse det var at smerterne bare forsvandt... Fødderne og benene blev helt snurrende, men jeg kunne stadig mærke dem. De gloede i hvert fald noget da jeg selv lagde mig op i sengen igen..
Herfra kan jeg ligge ned og næsten sove mens jeg har veer. Jeg slapper godt af. Sygeplejersken fortalte at når jeg fik presseveer ville jeg nok kunne mærke det. Det kunne jeg vist ca. ½ time efter blokaden blev lagt, så hun ville da lige tjekke igen. Jeg var næsten helt åben, så hun fik pludselig travlt med at få fat i lægen NU, og så sagde at jeg helst ikke måtte presse.
Lægen kommer også endelig efter noget som føltes som lang tid (i virkeligheden måske 10 min) og mærker efter igen. Jeg har kun en lille kant tilbage så hun vælger at tage vandet. Det gør så at jeg ryger tilbage til 1 cm. kant, så jeg får lov til at ligge med et par veer, og så kommer hun tilbage.
Da hun kommer tilbage får jeg så endelig lov til at presse. Lægen guider mig og synes det går ret godt. Efter tre presseveer siger hun dog stop, for hun skulle lige nå at gøre klar. Det går så også hurtigt, og tre presseveer senere er Xander født.
Og sikke en lykkesfølelse der endnu engang kunne komme op i mig da jeg hørte dette lille skønne væsen skrige..
Farmanden fik lov at klippe navlestrengen og jeg fik ham op til mig, så han lige kunne ligge lidt. Jeg skulle først give ham videre til vejningen når jeg følte mig klar.. Det sagde jeg så at jeg aldrig blev, så efter et kort stykke tid fik de så lov at måle og veje ham. Den dygtige knægt tissede på sygeplejersken mens hun var ved at måle ham.
Efter de havde målt og vejet ham kom han så over til mig igen og fik lov til at komme til brystet. Han gav sig straks til at sutte, hvilket den sygeplejerske som mente skulle hjælpe mig i gang med amningen opdagede da han havde ligget ved det ene bryst i ½ time...
Han lå der sammenlagt i 1½ time, hvorefter han skulle hen og have sit bad.

Helt ny

1 Måneder


2 Måneder


3 Måneder


4 Måneder


5 Måneder


6 Måneder


7 Måneder


8 Måneder


9 Måneder


10 Måneder


11 Måneder


1 År

 Billeder af Xander

Revision: 1.0 Torsdag 25 december 2008 - 22:26 Lars Althof