I dag fik jeg fuget de sidste fliser, og ryddet det meste af isen fra indkørslen, inden jeg skulle til lufthavnen. Min chauffør valgte at tage afsted lidt tidligere end oprindelig aftalt på grund af vejret, så jeg jeg kom til at sidde lidt over en time i Des Moines. Nå, det var nu ikke så slemt, jeg havde noget at tygge på og noget at læse i.
Da jeg så kom til Phoenix opdagede jeg, at jeg havde læst forkert på min rejseplan, og mit fly skulle lette en time tidligere, end jeg troede. Jeg skyndte mig hen til min gate, og stoppede kun for at køber to burgere til aftensmad, fordi det var hurtigt. Da jeg så kom til gaten fandt jeg ud af, at mit fly ville blive en time forsinket (til kl 7), og lige nu har jeg fået at vide, at det først kommer afsted kl 10... og lige nu fik jeg at vide, at de alligevel har fundet et andet fly til os, så vi kommer afsted 7:40.
Imens jeg har siddet her og ventet har jeg læst i mit blad. Scientific American, som er et ret godt blad, synes jeg. Jeg har lige lært, at de stoffer i chokolade, der gør at vi kan lide det, og at vi bliver lidt høje, er giftige for hunde, så hvis man giver hunde chokolade, især mørk chokolade, risikerer de at dø af det...
Nu vil jeg se, om jeg kan komme med en anden flyver i stedet... |