Hjemme igen igen igen
Torsdag 13 december 2007 - 22:04 |
Lars Althof |
|
I går kom jeg så hjem fra Californien, midt om natten som sædvanlig. Det er nu rart at sove i sin egen seng igen, selvom det er kortvarigt.
Jeg har nået de fleste af de ting Daniela troede, at jeg skulle lave, mens jeg var alene, men nu er det slut. I morgen kører jeg så op til Minneapolis for selv at stå på flyveren til Danmark. Jeg glæder mig til at se familien igen, og jeg tror også det bliver sjovt at se mine gamle klassekammerater... |
0 comments
|
Lufthavne og giftig chokolade
Søndag 09 december 2007 - 20:00 |
Lars Althof |
|
I dag fik jeg fuget de sidste fliser, og ryddet det meste af isen fra indkørslen, inden jeg skulle til lufthavnen. Min chauffør valgte at tage afsted lidt tidligere end oprindelig aftalt på grund af vejret, så jeg jeg kom til at sidde lidt over en time i Des Moines. Nå, det var nu ikke så slemt, jeg havde noget at tygge på og noget at læse i.
Da jeg så kom til Phoenix opdagede jeg, at jeg havde læst forkert på min rejseplan, og mit fly skulle lette en time tidligere, end jeg troede. Jeg skyndte mig hen til min gate, og stoppede kun for at køber to burgere til aftensmad, fordi det var hurtigt. Da jeg så kom til gaten fandt jeg ud af, at mit fly ville blive en time forsinket (til kl 7), og lige nu har jeg fået at vide, at det først kommer afsted kl 10... og lige nu fik jeg at vide, at de alligevel har fundet et andet fly til os, så vi kommer afsted 7:40.
Imens jeg har siddet her og ventet har jeg læst i mit blad. Scientific American, som er et ret godt blad, synes jeg. Jeg har lige lært, at de stoffer i chokolade, der gør at vi kan lide det, og at vi bliver lidt høje, er giftige for hunde, så hvis man giver hunde chokolade, især mørk chokolade, risikerer de at dø af det...
Nu vil jeg se, om jeg kan komme med en anden flyver i stedet... |
0 comments
|
Rydde op, gøre rent, sætte flere fliser op
Lørdag 08 december 2007 - 15:24 |
Lars Althof |
|
I dag besluttede jeg så at sætte fliser op bag ved komfuret... Det var i sig selv ikke noget problem, men for pokker, hvor trængte der til at blive gjort rent... Nå, det fik jeg gjort, og jeg har fået sat fliser op, det tog ikke så lang tid, for der var ikke nogen forhindringer, jeg skulle uden om. Jeg har også brugt dagen på at rydde op, og få lagt tøj sammen, så huset kan se beboeligt ud, når familien kommer tilbage efter jul.
Jeg arbejder også stadig på hjemmesiden, jeg har fundet et bibliotek, der gør det let at lave Web 2.0 funktioner, så efter at jeg havde demonstreret, at jeg kunne finde ud af at lave dem selv, er jeg begyndt at bruge dette bibliotek. Der er ikke meget at se for læsere, men for dem, der laver siderne og skriver i bloggen, er der flere ting, der er lettere og hurtigere nu. |
0 comments
|
Så meget for at få lavet noget
Onsdag 05 december 2007 - 20:44 |
Lars Althof |
|
Jeg er snart færdig med de ting Daniela gerne ville have lavet, men så bliver det vidst heller ikke til meget mere. Jeg fandt ud af i dag, at jeg skal til Californien i næste uge, Søndag til Onsdag, så jeg har lige pludselig en smule travlt. Jeg fandt også ud af, at der er en hvis risiko for, at jeg skal til Danmark igen i Januar, men det er heldigvis ikke sikkert endnu.
Der sker stadig noget med programmet, men der dukker også fejl op ind i mellem, så der kommer nok til at gå en måneds tid inden der kommer store nye ting til... |
0 comments
|
At sætte fliser op
Mandag 03 december 2007 - 21:25 |
Lars Althof |
|
Så fik jeg sat fliser op bag køkkenvasken, jeg mangler bare at fuge dem. Fugen må vente til i morgen, jeg fik også malet resten af gulvet i vaskerummet, så det er næsten færdigt. (Jeg håber Daniela læser dette, så hun ikke tror jeg bare fiser den af...)
Jeg fik da også skrevet et par tusind linier PHP kode, og omstruktureret dele af databasen bag denne hjemmeside, men det var nu mest fordi, jeg kan lide det. Nu skal jeg bare have integreret gæstebogen tilbage ind, så man kan komme tilbage fra den...
For at få resten af tiden til at gå har jeg da også set 4-5 film i løbet af de sidste par dage.
|
1 comment
|
Endelig tid til at arbejde
Søndag 02 december 2007 - 18:13 |
Lars Althof |
|
Jeg fik da malet gulvet i vaskerummet købt ind til at sætte fliser op, men de sidste to dage har jeg også brugt en del tid på at programmere på mit CMS. Det mest synlige er nok at rammerne er væk, men der er sket rigtig mange ting under overfladen, så det nu skulle være nemmere for mig at tilføje nye ting. Der er stadig mange ting at gøre, men jeg har jo næsten to uger endnu til at få lavet en masse...
|
0 comments
|
| RSS Dansk
RSS (All languages) |