Nu har jeg også fået betalt for materialerne, og de har lovet at levere i morgen. I dag fik jeg også lidt flere gode råd til, hvor jeg skal sætte det hele sammen, så nu er vi ved at være klar. Jeg mangler bare at skaffe en sømpistol og en ordentlig kompressor, så kan vi gå i gang. Nå, ja, måske også en save, der kan skære lægterne i vinkel...
Der er stadig enkelte ting, der er usikre, især omkring elinstallationen, men jeg regner med, at det hele falder på plads, når jeg får taget mig sammen til at læse reglerne. 
I dag fandt jeg ud af, at jeg nok skal en tur til Texas inden for de næste par uger. Ikke for noget godt denne gang, men for at forsøge at løse et problem. Nej, ikke noget vi gjorde, men en kunde har skruet noget sammen på en måde, der ikke helt fungerer. Ja, ja, det er jo mit job.
Jeg fik vist ikke fortalt, at vores vaskemaskine endelig har givet helt op, der er ikke noget at gøre mere, så nu går vi og kigger på to muligheder for at få en afløser. Vi har mulighed for at købe vores naboers, når de flytter om et par uger, men de skal måske bruge dem som forhandlingsobjekt, når de skal sælge deres hus. Den anden mulighed er at købe dem på Electrolux' udsalg, der kan vi nok få en helt ny en til en acceptabel pris. Vi får se. |